Hvad er Citizen Science?

Citizen Science – borgervidenskab – er et begreb, der først blev brugt i 1990’erne, men siden er blevet mere og mere populært. Den hippe engelske definition dækker over mange ideer, men hyppigst den følgende:

Projekter hvor frivillige samarbejder med forskere for at besvare ægte virkeligheds-relevante spørgsmål.

Dette kan for nogen måske lyde som et koncept, hvor “rigtige forskere” udnytter arbejdskraften af en stor gruppe frivillige, men det kan også ses som en revolution indenfor forskningsverdenen, hvor viden om verden omkring os og medindsigt i forskning bliver hvermandseje.

citizen science

Ofte er der hos forskerne, der engagerer sig i citizen science, udover den traditionelle higen efter ny viden og forståelse, en lyst til at begejstre og inspirere. Til gengæld for den hjælp de modtager i form af de frivilliges engagement, deler de ud af deres viden og passion for det felt, de arbejder med. At deltage frivilligt i et forskningsprojekt skal give noget til gengæld, fx er det en mulighed for at lære på en sjov måde.

publikationer

Publikationer på Web of Knowledge indeholdende ordene citizen science. 04-01-2018