Om portalen

Citizen Science Portalen river muren mellem forskere og borgere ned. 

Hvad er citizen science?

Citizen Science – på dansk borgervidenskab – er en ny definition på et gammelt begreb. Folk, der ikke nødvendigvis besidder nogen videnskabelig uddannelse, kan være medvirkende i forskningsprojekter, for eksempel ved etablering og ledelse af projekter eller indsamling og bearbejdning af data. Dette kan have stor betydning for forskere og andre aktører, såsom politikere og forvaltere.

For at være et citizen science projekt skal projekterne være tilgængelige for alle borgere, bidrage til kortlægning af arters udbredelse eller ny videnskabelig forståelse.

Portalens mission 

  • At give alle folk i Danmark en overskuelig indgang til de mange projekter, der findes.
  • At samle forskere og interessenter beskæftiget med citizen science på tværs af institutioner og muliggøre vidensdeling omkring best practice og erfaringer.
  • At udbrede citizen science som en aktivitet på tværs af generationer.
  • At facilitere relevante citizen science projekter fra udlandet i Danmark.

Værdier

Citizenscience.dk tager udgangspunkt i ECSAs 10 principper for citizen science. For at være et citizen science projekt skal projekterne blandt andet aktivt involvere folk i forskningsprojekter, der generer ny viden.