Real Science

Ambitionen med REAL SCIENCE er at gå hele vejen og nedbryde den mur mellem forskningsverdenen og de unge – gymnasieleverne – som potentielt set en dag selv kan blive forskere. Vi lukker eleverne helt ind i forskningens maskinrum, og I stedet for at lade dem reproducere eksisterende viden, gør vi dem til medproducenter af ny viden i tæt samarbejde med universitetsstuderende og -forskere. På den måde får eleverne et inspirerende og ærligt indblik i den naturvidenskabelige forskningsverden.

Vi er overbeviste om, at vi langtfra har set det fulde potentiale i citizen science-modellen. Langt de fleste citizen science-projekter består af særskilte indsatser, hvor forskningsprocessen er gemt væk og tager lang tid. Som regel vil borgeren hverken se, endsige forstå, resultaterne af sin indsats. Med REAL SCIENCE udfordrer vi denne opdeling. Vi giver gymnasieeleverne mulighed for at tage skridtet ind i universitetsverdenen og blive en aktiv del af et ambitiøst forskningsprojekt, mens de stadig går i gymnasiet.

Læs mere: realscience.dk

Målgruppe: Gymnasieklasser
Emner:
Tidsperiode:
Organiseret af: Center for Makroøkologi, Evolution og Klima og Statens Naturhistoriske Museum

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.