Svampeatlas 2.0

Svampeatlas 2.0 bygger på Danmarks Svampeatlas (2009-2013), startede i 2015 og kortlægger svampe i Danmark.

I Svampeatlas 2.0 er det målet at fastholde, fremtidssikre og videreudvikle de ressourcer der er opbygget gennem Danmarks Svampeatlas, til glæde for alle naturinteresserede og til gavn for alle der arbejder med naturforvaltning professionelt. Dette vil bl.a. ske gennem udvikling af en ny databasestruktur, og et interaktivt brugerinterface, der i høj grad inddrager de frivillige svampekyndige som aktive medspillere i processen med at sikre høj datakvalitet. Samtidigt vil vi indbygge smarte filtre, baseret på eksisterende viden om svampenes fænologi og udbredelse i Danmark, der automatisk kan registrere om et nyt svampefund kan regnes som sandsynligt.

Udover udviklingen af nye database og web-funktioner vil projektet udvikle en mobil-app til bestemmelse og registrering af svampefund i felten. Derudover er det målet at fastholde projektets overordnede koncept og resultater i en sammenfattende bog om Danmarks Svampeatlas, samt at skrive et nyt bestemmelsesværk for Danmarks basidiesvampe, baseret på de bestemmelsesnøgler der blev lavet i Danmarks Svampeatlas.

Udforsk svampeatlas.dk

Målgruppe: Alle
Emner: Svampe
Tidsperiode: Året rundt
Organiseret af: Samarbejde mellem Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) ved Statens Naturhistoriske Museum (SNM), Københavns Universitet, Foreningen til Svampekundskabens Fremme og MycoKey

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.